Ivan Olsens hævn

Weekendavisen 30. december 2016

Teater. »Jeg ville ønske, at jeg var den bedste til alting!« Odense Teaters Gummi T handler om at ville være en anden, end den man er.

Odense Teater. Gummi T. Iscenesættelse: Rasmus Ask. Scenografi, kostumer, grafik og animationer: Gunnar Wille. Lys: Simon Holmgreen. Lyd: Kim Malmose. Til 26. februar.

Ole Lund Kirkegaards berømte børnebog Gummi-Tarzan (1975) blev først til en spillefilm af samme navn (1981) og dernæst til 3D-animationsfilmen Gummi T (2012). Og nu kan historien om den splejsede dreng, der pludselig får superkræfter, også opleves på Odense Teater.

Ved første øjekast er Ivan Olsen (Kristoffer Helmuth) som de fleste børn. Han har en god veninde, Lotte, der også er hans klassekammerat. Han har et hemmeligt sted, som kun han kender. Indimellem bliver han drillet af de andre børn. Især slagterens datter, Kim, synes, det er sjovt at gøre grin med Ivan. Hun har et par lede medhjælpere, der ofte giver ham buksevand på skolens toilet.

Continue reading "Ivan Olsens hævn"

Augustins lære

Weekendavisen 23. december 2016

Kommentar. Selvbiografien står og falder med den falske forsikring om, at den portrætterede er Gud i sit eget liv og derudover en stand up guy.

Jeg kan stadig huske min undervisers ansigtsudtryk, da jeg foreslog Augustin som omdrejningspunkt for min bacheloropgave. Det var i de glade dage på Institut for Filosofi og Idéhistorie, og det er næppe forkert at hævde, at kristne kirkefædre ikke var i højeste kurs. Alligevel var jeg fast besluttet på at undersøge den overgangsposition, som Augustin indtager mellem antikken og den kristne middelalder med afsæt i Bekendelser (397-401).

»Der er jo tale om verdenshistoriens første selvbiografi, interessant ...« sagde min vejleder med slet skjult ironisk distance. På Idéhistorie var selvbiografigenren ikke noget, vi beskæftigede os med. Den blev betragtet som underlødig, letbenet og selvcentreret, og var der noget, vi ikke ønskede at være oppe i den ideologikritiske udkigspost, så var det netop underlødige, letbenede og selvcentrerede.

Continue reading "Augustins lære"

Den onde juletid

Weekendavisen 23. december 2016

Krigsarv. De kommende dages julefodbold er en ældgammel tradition i Storbritannien, men højtiden er ikke, hvad den har været. Dyre billetpriser og trætte ben har sat højtiden til debat.

Julefodbolden spiller en central rolle i den britiske mentalitetshistorie. En berømt fortælling lyder, at de stridende parter i skyttegravskrigene under Første Verdenskrig fandt sammen om en eller flere spontane fodboldkampe under den såkaldte julevåbenstilstand 24.-25. december 1914. Det var i disse dage, at et mindretal af britiske og tyske soldater tilbragte julen sammen, udvekslede gaver og forevigede de venlige fjendemøder på fotografier. I øvrigt til de belgiske, franske og indiske troppers store forbløffelse.

I The Times nytårsdag 1915 beskriver en læge tilhørende troppeenheden Rifle Brigade, hvordan »en fodboldkamp udspillede sig mellem dem og os tæt ved vores skyttegrav«. En påstand, der siden er blevet afvist af det britiske militær, som i sin officielle historieskrivning fastholder, at en sådan forbrødring på fodboldbanen i ingenmandsland ville være hasarderet. »Det ville være uklogt at lade tyskerne vide, hvor skrøbelige de britiske skyttegrave virkelig var.«

Continue reading "Den onde juletid"

Monstrenes tid

Weekendavisen 16. december 2016

Urørlig. Cristiano Ronaldo blev i denne uge – for fjerde gang på ni år – kåret som verdens bedste spiller. Aldrig har perspektivet været smallere, inertien større og niveauet højere i fodboldens top.

Mandagens Ballon d'Or-kåring var et sjældent afmålt foretagende. Kåringen af verdens bedste fodboldspiller fandt sted ved en tre timer lang, ikke tv-transmitteret ceremoni i Paris. I stedet tweetede magasinet France Football, der står bag afstemningen, løbende rangeringen af de nominerede spillere fra 30.-pladsen til podiets øverste trin. Guldbolden gik til Cristiano Ronaldo, som sejrede foran FC Barcelonas Lionel Messi og Antoine Griezmann fra Atlético Madrid.

Ingen af de tre var mødt op i den franske hovedstad. Den portugisiske vinder var på vej til Japan for at medvirke i miniturneringen FIFA Club World Cup med sin klub Real Madrid. Messi befandt sig i Qatar, hvor han og resten af FC Barcelona skulle spille en reklamebåret opvisningskamp mod et lokalt hold. Griezmann var i kamp for Atlético i et ligaopgør mod Villarreal. Hvis ikke man vidste bedre, ville man næppe have gættet, at der var tale om fodboldens mest prestigefulde individuelle hæder.

Continue reading "Monstrenes tid"

Moder og morder

Weekendavisen 9. december 2016

Scene. »Fortvivlede kvinde!« Med Ren gør Jens Albinus og Husets Teater endnu et hårdt forsøg på at skabe fortættet, uvisnelig scenekunst.

Ren. Husets Teater. Instruktion: Jens Albinus. Tekst: Jens Albinus' bearbejdning af Inger Christensens oversættelse af Euripides. Til 16. december.

Euripides' Medea er en vulkansk fortælling om indre og ydre hjemløshed, og forhistorien er denne: Sagnhelten Jason vokser op i en kentaurs varetægt i bjergene på fornuftig afstand af sin onkel, kong Pelias i Iolkos. En dag gør den unge mand krav på tronen, men Pelias kræver, at Jason først henter Det Gyldne Skind i Kolchis. Ombord på skibet Argo og flankeret af de største helte drager Jason ud på en årelang færd. I Kolchis udsætter kong Aietes Jason og hans mænd for en række umulige prøver, og kun ved kongedatteren Medeas trolddomskraft lykkes det først at flygte med skindet og siden at holde Aietes' mænd bag sig på rejsen tilbage til Iolkos. Da de vender hjem, forslår selv Medeas magiske evner over for det utilfredse folk, og Medea og Jason må atter tage flugten, denne gang til Korinth. Her får de to sønner, før Jason gifter sig med Kreons datter i et forsøg på at gøre politisk karriere. Tilbage står Medea, kvinden der har hjulpet sin utro mand i tykt og tyndt, med sin ubændige vrede.

Continue reading "Moder og morder"