Trængsel i luften

Morgenavisen Jyllands-Posten 17. maj 2015

Droneboom. De små, fjernstyrede helikoptere er over os. Dronen blev oprindeligt udviklet til militærbrug, men har siden fundet anvendelse som trafikhjælper, menneskefinder, elektronisk brevdue og dyrt legetøj.

I sidste måned landede en drone på Shinzo Abes tag. Dronen havde en diameter på 50 centimeter og var udstyret med et kamera, en vandflaske og en mindre presenning med symbolet for radioaktivitet. Japan holdt vejret for en stund. For hvad i alverden lavede den fjernstyrede minihelikopter på toppen af den bygning i Tokyo, der huser den japanske premierministers arbejdskontor? På dronen fandt man minimale spor af radioaktiv stråling.

Abe var ikke selv til stede i bygningen, som ligger et kvarters kørsel fra statsboligen. Premierministeren var til asiatisk-afrikansk topmøde i Indonesien. To dage senere kunne japansk politi arrestere en 40-årige mand for ugerningen, der var en protest mod landets brug af atomkraft fire år efter Fukushima-katastrofen. Han er nu tiltalt for forstyrrelse af den offentlige orden og kan formentlig se frem til en længere fængselsstraf.

Continue reading "Trængsel i luften"