Nr. 19

I morgen er det atter blevet tid til den årlige udvælgelse af Sæsonens Hold i europæisk fodbold. Sammen med tre gode venner (og de mest upartiske, finest dømmende, saglige og bredeste funderede fodboldfolk, jeg kender) har jeg den selvvalgte ære af at skulle finde frem til de absolut bedste spillere på hver position. I år i en 4-2-3-1-formation.

Vi tager ikke (et besynderligt) hensyn til, hvordan de valgte spillere ville spille sammen, hvis de faktisk udgjorde et hold. Ligesom det kun - og absolut kun - er præstationerne fra juni til juni, der tæller (EM'16 medregnes således denne gang). Intet foregående, intet forventet fremtidigt. Kun de seneste 12 måneders bold på UEFA-jord.

På baggrund af sæsonen 2016/17 har vi nomineret +350 spillere, der til daglig repræsenterer et bredt udvalg af klubber fra +15 ligaer i Europa. De stærkeste klubber har naturligvis flest med. I år er der blevet plads til seks danskere (Schmeichel, Christensen, Delaney, Eriksen, Dolberg, Jørgensen), ny rød/hvid rekord. Til gengæld må man spejde langt efter en repræsentant for den reformerede Superliga.

Udover vores hold, som vi sammensatte første gang i juni 1999, har vi i det seneste årti også uddelt Årets Puerta til europæisk fodbolds bedste spiller under 20 år. En pris opkaldt efter den spanske fodboldspiller Antonio Puerta (1984-2007). De tidligere vindere er:

2008 - Micah Richards
2009 - Alexandre Pato
2010 - Mario Balotelli
2011 - Christian Eriksen
2012 - Romelu Lukaku
2013 - Julian Draxler
2014 - Raheem Sterling
2015 - Anthony Martial
2016 - Gianluigi Donnarumma

I de seneste dage har vi, de medvirkende, tygget os igennem et tungt og til lejligheden frembragt kompendium med al tænkelig statistisk information. På fredag kl. 18 indledes de første drøftelser af de 32 nominerede målmænd. Derefter går vi til højrebacken, så venstrebacken og så fremdeles. Vi piller én spiller fra ad gangen, så vi dermed også står tilbage med rangerede positioner (altså, målmændene fra nr. 32 til 1). De sidste fem spillere på hver position stemmes der om, før en endelig, Hal Kochsk enighed indfinder sig.

Sommetider går bølgerne højt, andre gange er det fælles fodslag næsten rørende. Og vi helmer ikke, før vi er færdige med angriberpositionen 10-11 timer senere. Det hele udspiller sig på et gammeldags Subbuteo-underlag, hvorpå alle spillere (opført med klub/land) stimler sammen på små navneskilte, som var der tale om en mirakuløst sjov konfirmation for fodboldeliten. Verden på ét bræt.

Og hvilke spillere er så blevet valgt flest gange til det endelige hold gennem årene? Top 20:

Cristiano Ronaldo – 9
Lionel Messi – 7
Thierry Henry – 6
Alessandro Nesta – 5
Luís Figo – 5
Patrick Vieira – 4
Dani Alves – 4
Xavi – 4
Zinédine Zidane – 3
Andrés Iniesta – 3
Javier Zanetti – 3
Walter Samuel – 3
Marcelo – 3
Gianluigi Buffon – 3
Rivaldo – 3
Ronaldinho – 3
Philipp Lahm – 3
Frank Lampard – 3
Nemanja Vidic – 3
John Terry – 3

ahb, mrm, rbc og mbp

Sæsonens Hold 2015/16

Hermed vores bud på sæsonens elleve bedste i europæisk fodbold 2015/16 efter 11 timers debat (i parentes de næste pladser):

Målmand
Gianluigi Buffon
(Navas, de Gea, Oblak, Neuer)

Højre back
Juanfran
(Lahm, Florenzi, Carvajal, Walker)

Venstre back
Marcelo
(Filipe Luís, Alba, Fuchs, Ghoulam)

Centerforsvar
1 Diego Godín
2 Leonardo Bonucci
(Ramos, Boateng, Thiago Silva, Alaba, Hummels, Piqué)

Centermidt
1 Paul Pogba
2 N'Golo Kanté
(Busquets, Modric, Vidal, Iniesta, Pjanic, Xabi Alonso)

Højre wing
Lionel Messi
(Mahrez, Mkhitarjan)

Venstre wing
Cristiano Ronaldo
(Douglas Costa, Payet)

Offensiv midtbane
Thomas Müller
(Özil, Silva)

Angriber
Luis Suárez
(Higuaín, Lewandowski)

Mange tak for interessen. Vi vender tilbage samme tid næste år. For 19. gang.

ahb, mrm, rbc og mbp

18. gang

Sammen med en lille håndfuld gode venner og fænomenalt fodboldkyndige herrer har jeg siden sommeren 1999 sammensat et årligt hold bestående af de forgangne 12 måneders bedste spillere i europæisk fodbold. I dag samles vi for 18. gang.

Vi har denne gang nomineret 313 spillere fra 19 europæiske ligaer - fra Thomas Müller til Thomas Delaney. Sidste år havde vi arrangeret vores hold i en 4-3-3-formation, men i år er vi tilbage i den 4-2-3-1'er, vi benyttede fra 2001 til 2014. Til hver position er nomineret 20-30 spillere (det dobbelte på 'dobbeltpositioner' som centerforsvar og centermidt). De mange navne indtastes, udprintes, klippes, foldes og placeres til sidst på en af fortidens Subbuteo-plæner. Desuden udfærdiger vi et kompendie, som denne gang indeholder 82 siders statistisk materiale, der - sammen med årets hundredvis af timers tv- og stadionkigning samt læsning - udgør debeattens skelet.

Continue reading "18. gang"

Sæsonens Hold 2014/15

Lettere forsinket offentliggøres hermed vores bud på Sæsonens Hold 2014/15 (sat 28. juni). Det burde være åbenlyst, hvor stor forskel nogle få måneder gør i international fodbold... Formationen er ny efter 14 år i træk med 4-2-3-1-opstillingen som holdets skelet. Nu samles vores udvalgte i stedet i en mere tidssvarende 4-3-3-formation. I parentes de efterfølgende placeringer. I alt var ikke færre end 344 spillere nomineret.

Manuel Neuer
FC Bayern München & Tyskland
(Buffon, De Gea)

Branislav Ivanovic

Chelsea & Serbien
(Lichtsteiner, Dani Alves)

John Terry

Chelsea & England

Javier Mascherano
FC Barcelona og Argentina
(Ramos, Bonucci, Boateng)

César Azpilicueta
Chelsea & Spanien
(Marcelo, Alba)

Toni Kroos
Real Madrid og Tyskland

Philipp Lahm
FC Bayern München og Tyskland

Cesc Fàbregas
Chelsea FC og Spanien
(James R., Matic)

Lionel Messi
FC Barcelona og Argentina
(Robben, Bale)

Sergio Agüero
Manchester City og Argentina
(Suárez, Tévez)

Cristiano Ronaldo
Real Madrid og Portugal
(Hazard, Neymar)

Sæsonens Hold - siden 1999

Sammen med en lille håndfuld gode venner og fænomenalt fodboldkyndige herrer har jeg siden sommeren 1999 sammensat et årligt hold bestående af de forgangne 12 måneders bedste spillere i europæisk fodbold.

Rammen er denne: Vi nominerer et sted mellem 300 og 400 spillere fordelt på de forskellige taktiske positioner. Det vil typisk sige, at vi til hver position har nomineret 20-30 spillere (det dobbelte på 'dobbeltpositioner' som fx midterforsvaret). De mange navne indtastes, udprintes, klippes, foldes og placeres til sidst på en af fortidens Subbuteo-plæner. Desuden udfærdiger vi et kompendie, der indeholder 85-90 siders statistisk materiale, der - sammen med årets hundredvis af timers tv- og stadionkigning samt læsning - udgør det skelet, hvorpå debatten hviler.

Continue reading "Sæsonens Hold - siden 1999"