Den ærekære madrilener

Rafael Benítez, født 16. april 1960

Rafael Benítez Maudes blev født i Madrid. Hans forældre havde boet i byen hele deres liv. Faren holdt med Atlético Madrid, moren med Real Madrid. Han voksede op i et middelklassehjem med en storebror og en lillesøster. I de første år spillede han i flere af storbyens mindre klubber, men som 13-årig blev han hentet til Real Madrids ungdomsafdeling.

Han blev udtaget til det spanske U19-hold og opnåede 247 kampe for Real Madrids reservehold. Han skrev kontrakt med  klubben Parla i byen af samme navn 20 kilometer syd for Madrid og blev uddannet i sportsvidenskab på hovedstadens polytekniske universitet. I midten af 1980'erne fik han nogle få kampe for andalusiske Linares, før skadesproblemer tvang ham til at indstille karrieren som bare 26-årig.

Samme år indledte Benítez sin trænerkarriere i Real Madrid. Han fik succes som chef for klubbens tredjehold, som mestendels bestod af talentfulde teenagere. Han sikrede sig sin trænerlicens, og i 1991 overtog han klubbens U19-hold efter José Antonio Camacho. Benítez' drenge vandt ligaen og to pokaltitler på tre år. I 1993 blev han udnævnt som cheftræner for Real Madrid B i den næstbedste række, men efter to år besluttede han sig for at forlade sin barndomsklub.

Continue reading "Den ærekære madrilener"

Det sårbare geni

Roberto Baggio, født 18. februar 1967

Der findes et billede af Roberto Baggio, som med sænket hoved knuger det enorme UEFA Cup-trofæ. Italienerens højre hånd støtter pokalens sokkel, mens hans venstre kærtegner koppens blanke sølvoverflade. Bag ham smiler Lennart Johansson, den svenske præsident for det europæiske fodboldforbund. Året er 1993, og Juventus har netop vundet den anden finalekamp over Borussia Dortmund. I det øjeblik var Baggio Europas vigtigste fodboldspiller.

Et halvt år senere vandt italieneren Den Gyldne Bold i den vel nok klareste magtdemonstration i den stolte pris' historie. Af de 30 stemmeberettigede journalister valgte de 26 Juventus-spilleren som den bedste fodboldspiller i Europa, tre af de resterende fire gav ham en andenplads. Baggio fortsatte sin vidunderlige form i den følgende sæson helt frem til VM i USA, slutrunden, der kom til at definere den store spiller.

I den amerikanske sommer handlede alting om Roberto Baggio. Han og italienerne tabte den første kamp på Giants Stadium mod Jackie Charltons løbestærke irere. Var landstræner Arrigo Sacchi upopulær før premieren, var han nu decideret forhadt. »Italien er på vej ud af VM uden at have efterladt et eneste fodaftryk,« speakede den folkekære tv-kommentator Bruno Pizzal.

Continue reading "Det sårbare geni"