Den ufortyndede ener

Weekendavisen 3. juni 2016

Portrætfilm. »Jeg kan lide at drible. De andre kan bedst lide, når jeg afleverer.« Ny, vellykket dokumentar fokuserer på den aldrende fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovics formative år.

Dokumentaren Den unge Zlatan er ikke mange sekunder gammel, før vi første gang ser Zlatan Ibrahimovics velkendte smil, det brede, selvtilfredse, men også afvæbnende smil. »Jeg er mere værd end de 24 andre,« griner den unge svenske fodboldspiller efter at have kastet et hurtigt blik på avisen. Zlatan er på vej til Amsterdam med Hasse Borg, Malmö FF's sportschef. De to ser ned over den hollandske storklub Ajax' spillerliste. Zlatan er bare 19 år gammel, og han skal få mere ret, end han aner.

Det er her i den senere så feterede sportsstjernes formative år omkring årtusindeskiftet, at Magnus og Fredrik Gerttens fine film, der fortælles gennem tidligere holdkammerater, trænere og ledere, finder sit fokus. Vi er med til gennembruddet i Sverige, årene i Holland og den første sæson i mægtige Juventus i sæsonen 2004/05. Filmens sidste to scener viser rejsens omfang: Først Zlatan i en åben bus i Torino, hvor han og holdkammeraterne hyldes efter at have vundet det italienske mesterskab. Dernæst – og to år senere – Zlatan tilbage i barndommens Rosengård, den fattige Malmø-bydel, hvor han indvier en fodboldbane, der bærer hans navn. Der er noget opbyggeligt over Zlatan. Han vokser op i trange kår. Han bor hos sin far, der drikker for meget. Han får succes på fodboldbanen og kommer til udlandet, men glemmer aldrig, hvorfra han stammer. Ikke fordi han er en ædel ridder, men fordi han i det store hele er forblevet uforandret siden teenageårene. Han er blevet klogere, han har lært sig spillets regler. Men Zlatan er stadig Zlatan.

Continue reading "Den ufortyndede ener"

Verden i mønstre

Weekendavisen 18. september 2015

Talknuser. Den rørende matematik-blues X+Y fortæller historien om en ung, faderløs matematikhjernes opdagelse af verden udenfor.

Matematiske talenter er godt filmstof. Historien om den suveræne teoretiker, der har svært ved at forstå selv de mest basale, sociale spilleregler, er og bliver fascinerende. To af subgenrens mest prominente titler i nyere tid er Gus Van Sants universitetsdrama Good Will Hunting (1997) og Ron Howards Et smukt sind (2001) om det skizofrene geni John Forbes Nash. Det er i udkanten af denne tradition, vi finder Morgan Matthews' X+Y. Nathan Ellis (Asa Butterfield, som lille: Edward Baker-Close) løser komplicerede matematiske opgaver, før hans jævnaldrende kan tælle til tyve. »Jeg holder af mønstre,« siger han til psykiateren, der har diagnosen og den vanlige eufemisme klar. »Nathan er autist og synæstetiker, han er et unikt barn.« Faderen Michael (Martin McCann) omkommer i en bilulykke. Nathan overlever på passagersædet. Herfra er det op ad bakke.

Continue reading "Verden i mønstre"

I føling

Weekendavisen 11. september 2015

(U)skyld. Ved hverken at psykologisere og ideologisere nægter Tobias Lindholms Krigen at søge efter slagmarkens sandhed.

Der går ikke mange sekunder af Tobias Lindholms Krigen, før det første unge menneske mister livet i et tordensmæld af en anden verden. Vi befinder os i en af Helmands støvede, disede dale. Tunge støvler knuser småsten, og så sker det. En dansk soldat træder på en vejsidebombe. Kammeraterne fra delingen forsøger at forbinde ham, men han forbløder. I det sydvestlige Afghanistan har kompagnichef Claus Michael Pedersen (Pilou Asbæk) ansvaret for halvanden hundrede mand. Hjemme i Danmark tager Maria (Tuva Novotny) sig af parrets tre børn. I filmens første halvdel krydsklippes mellem den nødvendige damage control det ene og det andet sted.

Continue reading "I føling"

Monstre eller mennesker

Weekendavisen 4. september 2015

Renselse. »Det eneste svar på Auschwitz er selv at gøre det rette.« Det tyske drama Tavshedens labyrint rejser en afgørende diskussion om ondskab og kollektiv glemsel.

I 1958 er Tyskland et land, der ikke ser sig tilbage. Genopbygning, opsving og Wirtschaftswunder. Krigen er for længst ovre, men fortidens spøgelser vandrer stadig omkring i gaderne. Få år forinden ombragte de deres medmennesker, nu bager de brød og reparerer biler og underviser børn. I Tavshedens labyrint får den ildfulde journalist Thomas Gnielka (André Szymanski) nys om en skolelærers fortid som kz-fangevogter. Den nyuddannede anklager Johann Radmann (Alexander Fehling) bliver interesseret og drages snart ind i Gnielkas vennekreds af anarkister og kommunister, dans og druk. Her falder han for den elegante syerske Marlene (Friederike Becht). Radmanns ildhu irriterer hans kolleger »Det var krig, alle havde lejre,« siger den stædige statsadvokat Walter Friedberg (Robert Hunger-Bühler). Men den aldrende rigsadvokat Fritz Bauer (Gert Voss) har sine grunde til at stille Radmann i spidsen for en undersøgelse af, hvad der virkelig hændte i den store udryddelseslejr i det sydlige Polen.

Continue reading "Monstre eller mennesker"

Den persiske prærie

Weekendavisen 10. juli 2015

Blodsort. Den iransk-amerikanske spillefilmsdebut A girl walks home alone at night er en afmålt undergangsvision og enestående billedkunst.

Over Bad City hænger højspændingsledningerne som lavt spindelvæv i røgen fra fabrikkerne. Under er de usle barakker, og inde i dem flimrer lysstofrørene for de forladte mennesker. Hvis iransk-amerikanske Ana Lily Amirpours sort/hvide vampyrwestern A girl walks home alone at night er en undergangsvision, er den en af filmhistoriens mest afmålte. Overalt er det menneskelige initiativ stækket, mens kraften er lagt i hænderne på en hundjævel i hijab.

Continue reading "Den persiske prærie"