Plagiat (III)

Ansporet af Weekendavisens afsløringer i dag vedr. den omfattende afskrift i Naser Khader og Stig Matthiesens "Hjertet Bløder" (2015) har jeg bladret lidt i Matthiesens "Fodboldnomade", en biografi om Christian Poulsen fra 2010. Til min store overraskelse - jeg anmeldte selv bogen (lettere begejstret!) i JP 2. december 2010 - fandt jeg på bare to sider fire mere eller mindre tydelige eksempler på plagiat eller, hvis vi er venlige, afsmitning. Vel at mærke uden antydningen af en henvisning. Jeg bringer passagerne her nedenfor, bedøm selv:

Min artikel 'Den usynlige hævner' i Politiken, 2. august 2009, s. 12

"Mægtig og magtfuldkommen sad Moggi som en edderkop i sit kolossale spind af vennetjenester og pression (...)"

Fodboldnomade (Matthiesen, 2010), s. 77

"Efter årtusindeskiftet herskede Moggi over italiensk fodbold som en edderkop i sit spind af vennetjenester og pression."

------------------

Min artikel 'Den usynlige hævner' i Politiken, 2. august 2009, s. 12

"Som ung knægt forlod Luciano Moggi skolen tidligt for at knokle en kummerlig løn hjem som jernbanearbejder, før han skiftede spor og begyndte en freelance scouting-virksomhed for lokalområdets mindste fodboldklubber. Purken fra Monticiano nær Siena fik hurtigt smag for den nye verden, og trænerne var oftest målløse over den unge mands evne til at finde frem til lige netop de spillere, der passede til deres mandskab. Ifølge Moggis italienske biograf Marco Travaglio var det ingen tilfældighed: »Han var ikke kun interesseret i en spillers fodboldmæssige kvaliteter, men lige så meget i hans familieforhold, hans personlighed. Moggi var ikke bare en talentspejder, han var som en storebror for de unge spillere«, skriver Travaglio."

Fodboldnomade (Matthiesen, 2010), s. 77

"At Moggi blev et magtmenneske lå ikke i kortene, da han tidligt forlod skolen for at tjene til familiens føde som jernbanearbejder, men han fik hurtigt andre planer og skabte sin egen virksomhed ved på freelancebasis at spotte lovende ukendte fodboldspillere til klubberne omkring hjembyen Monticiano nær den smukke middelalderby Siena i Toscana. De lokale trænere var ganske betaget af den unge mands evner, der tilførte deres mandskaber nye og oftest positive aspekter – og det endda til kun få eller ingen penge. Moggi var på mange måder fremsynet. Han fokuserede fra første færd ikke blot på unge mænds spillemæssige kvaliteter, men også deres personlighed og familieforhold (...)"

Min artikel 'Den usynlige hævner' i Politiken, 2. august 2009, s. 12

"Det var Allodi, der i tresserne og halvfjerdserne styrede store foretagender som 'Grande Inter', Juventus og ikke mindst det azurblå landshold. Den lombardiske patriark havde al magt i disse år og skyede ingen midler i sin jagt på succes. (...) Med Allodi grundlagdes myten om sportsdirektøren som en sejlivet ayatollah uden for verden, men med ubegrænset magt over verden."

Fodboldnomade (Matthiesen, 2010), s. 78

"Tag nu Italo Allodi fra Lombardiet, der tilbage i 60'erne og 70'erne styrede Juventus, Inter og ikke mindst det azurblå landshold med hård hånd. Allodi fiksede afgørende Europa Cup-kampe og grundlagde myten om diktatoriske sportsdirektører, der ikke skyer nogen midler på vejen mod målet."

------------------

Min artikel 'Den usynlige hævner' i Politiken, 2. august 2009, s. 12

"I Juventus i begyndelsen af halvfjerdserne ansatte han en driftig, ung mand, der i årene forinden havde vist sit værd som talentspejder. Luciano Moggi fik ansvaret for at rekruttere ungdomsspillere, og Allodi hjalp ham med at skabe kontakter langt ind i den politiske verden."

Fodboldnomade (Matthiesen, 2010), s. 78

"Sjovt nok var det Allodi, der i begyndelsen af 70'erne ansatte en driftig ung mand under sig, der årene forinden havde vist sit værd som talentspejder på mere lokalt plan. Af Allodi fik Luciano Moggi ansvaret for at hyre nye ungdomsspillere, ligesom Allodi hjalp ham med at skabe kontakter dybt ind i den politiske verden.

ahb