Carlos Alberto (1944-2016)

I begyndelsen af 1960'erne skabte den unge Carlos Alberto Torres sensation. Teenageren kunne tackle og placere sig defensivt, men så kunne han også noget tredje: Han kunne angribe, og det gjorde han igen og igen. Med sit aggressive og ivrige spil indskrev Fluminenses højreback sig tidligt i tidens trend, der kunne spores tilbage til i hvert fald Djalma Santos' senere år i Portuguesa i den sidste halvdel af 1950'erne. I Brasilien måtte en back kunne andet end at forsvare. Han måtte være et angrebsvåben, og det var Carlos Alberto.

Han var stærk, beslutsom, hurtig og havde som Djalma Santos, der stadig satte standarden i Palmeiras ovre i São Paulo, en hammer af en højrefod. Carlos Alberto var en nøglespiller på det Fluminense-hold, der vandt statsmesterskabet i Rio de Janeiro i 1964, og det var kun naturligt, at han to år senere blev holdkammerat med Pelé på det store Santos-mandskab. Men på landsholdet forblev han i skyggen af legenden Djalma Santos. Carlos Alberto blev udtaget til bruttotruppen før VM i England i 1966, men blev siet fra i sidste øjeblik.

Continue reading "Carlos Alberto (1944-2016)"

To svar på en krise

Morgenavisen Jyllands-Posten 6. oktober 2016

Torsdag aften mødes de to sydeuropæiske rivaler Italien og Spanien i en meget imødeset VM-kvalifikationskamp i Torino. Opgøret er en EM-revanche, men samtidig en duel mellem finanskrisens vinder og taber.

Den finansielle krise ramte både Spanien og Italien hårdt. Siden 2008 har begge nationer været plaget af budgetunderskud, stigende arbejdsløshed, recession, besparelser og tvungne reformer. For spanierne og italienerne har de nye tider affødt politisk turbulens, ligesom de ændrede vilkår har påvirket landenes topfodbold. Men følgevirkningerne har været vidt forskellige.

I Spanien mistede ni ud af ti professionelle fodboldklubber en betragtelig del af deres indtægtsgrundlag på få år. Hæderkronede traditionsklubber som Valencia og Athletic Club måtte stramme livremmen ind, mens smalkosten var endnu mere uspiselig i klubber som Real Zaragoza, Espanyol, Real Betis og Deportivo La Coruña.

Continue reading "To svar på en krise"

Før og efter faldet

Weekendavisen 30. september 2016

Scene. Jens Albinus indleder sit virke på Husets Teater med den lige vel demonstrative Skabelsen, som dog indeholder 20 minutters mageløs scenekunst.

I sin første forestilling har Husets Teaters nye kunstneriske chef, Jens Albinus, meget passende valgt at begynde med begyndelsen. I Skabelsen sidder Skaberen (Ulla Henningsen) i en campingstol. Hun er iført det, man venligt ville kalde for afslappet påklædning og har ikke travlt. Det har til gengæld Skabningen (Brian Hjulmann), der vimser rastløs omkring og forsøger at hitte på snart det ene, snart det andet. Han tænder for en skrattende forstærker, og han igangsætter en mekanisk miniaturefigur. Han forsøger at kvæle sig selv i en plasticpose, han råber »halleluja!« i en megafon, og han læser op fra Bibelen. Indimellem udstøder han sit uægte grin. Han vil gerne have Skaberens opmærksomhed, men hun er godt og grundigt træt af ham og åbner en dåsebajer. Hun giver sig til at læse beretningen om de første dage (i Albinus' omskrivning): »Under himlens bue skal der blive dage / skal der flyve fugle / skal der være, så lad der være / alle slags: / store dyr / smådyr ... / ja ... alle slags dyr.«

Continue reading "Før og efter faldet"

Ramaskrig over en tommel

Thumbs up. Midt i London har en enorm finger bragt sindene i kog. For er David Shrigleys kunstværk på Trafalgar Square mesterligt, sexistisk, et stykke politisk bestillingsarbejde eller et ironisk snigløb på en presset borgmester?

På Trafalgar Square i hjertet af London har søhelten Lord Horatio Nelson i mere end halvanden hundrede år våget over byen fra sin enorme søjle. I pladsens periferi har han næsten lige så længe haft selskab af tre andre prominente herrer. Mod sydøst troner generalmajor Henry Havelock, mod sydvest finder vi general Charles James Napier, og i det nordøstlige hjørne ses en bronzebelagt kong Georg 4. til hest. Alle er de rejst i midten af 1800-tallet. Den fjerde, nordvestvendte sokkel var oprindeligt tiltænkt en rytterstatue af kong Vilhelm 4., men pengene rakte ikke, og i 158 år stod soklen tom. Først i 1999 besluttede Londons bystyre sig for at bruge den tomme plads til noget nyttigt. Soklen på Trafalgar Square skulle benyttes som udstillingsplatform, og siden har 11 kunstværker – på skift – optaget den prominente plads.

Continue reading "Ramaskrig over en tommel"

En stjerne fra en svunden tid

Morgenavisen Jyllands-Posten 1. oktober 2016

Tirsdag fyldte Francesco Totti 40 år. Roma-spilleren, der for længst har vokset sig større end sin klub, er en levende legende, men samtidig en del af en truet art.

I søndags scorede Francesco Totti sit 250. Serie A-mål, og i tirsdags fyldte han 40 år. Fyrre. Han har for længst annonceret sit karrierestop til sommer og er i færd med sin 25. og sidste sæson for AS Roma. Femogtyvende. Cifrene er så svimlende, at vi må stille os selv spørgsmålet, om vi  nogensinde vil opleve en lignende maratonkarriere.

I den forgangne uge er det væltet ind med lykønskninger fra nær og fjern. Storheder som Gianluigi Buffon og Steven Gerrard har ønsket deres kollega tillykke på de sociale medier, men hjerteligst var alligevel Daniele De Rossis hjemmevideo. Tottis mangeårige holdkammerat lod sin telefon panorere hen over stuegulvet med spredt legetøj og lod den dvæle ved Gurli Gris, den naivistiske tegneserie på fladskærmen.

Continue reading "En stjerne fra en svunden tid"