Det glatte lag

MARSEILLE – Inde på Stade Vélodrome foretager de polske og portugisiske spillere en let opvarmning, og uden for den vældige arena syd for storbyens centrum summer tusindvis af fans mod indgangene. I rødt og hvidt og i grønt og rødt, dagens farver i det omrejsende show, vi kalder EM. Det imponerende stadion er tegnet af det anerkendte arkitektfirma SCAU og er en gennemgribende modernisering af den gamle velodrom samme sted.

Continue reading "Det glatte lag"

Kolde fronter

Weekendavisen 24. juni 2016

Fodbold. Det indledende gruppespil ved EM i Frankrig har været præget af optøjer, protester og jævnbyrdige, forkrampede kampe.

LILLE – Under banegården Gare de Lille Europe findes et enormt vægmaleri, der måler mindst 20 meter i højden. Maleriet forestiller en smilende metropol af bygningsværker fra Europas største byer: Eiffeltårnet, Tower, Kreml og Berlins Bundestag side om side. På gadeniveau tæt ved stationen, der blev indviet i 1994, løber Boulevard de Turin parallelt med Rue de Luxembourg. Her i dette utopia har alle lande og byer, store som små, fundet plads. Et stenkast fra stationen krakelerer imidlertid den europæiske optimisme. Flere hundrede, tungt armerede specialtropper fra Paris danner en menneskemur mellem de russiske fodboldfans og op mod hundrede englændere, der har forskanset sig på en pub. Anledningen er europamesterskabets indledende fase. Rusland møder Slovakiet på Stade Pierre Mauroy lidt uden for centrum, mens englænderne er kommet til Lille forud for holdets kamp mod Wales i nabobyen Lens dagen efter.

Continue reading "Kolde fronter"

Jorden kalder Spanien

Morgenavisen Jyllands-Posten 25. juni 2016 (let revideret 28. juni)

Det spanske landshold er i færd med en umådeligt svær proces. Man er nødt til at forny sig uden helt at give køb på de velkendte dyder.

Man plejer at sige, at man aldrig skal ændre på et vinderhold. Det kan der være noget om, og i Spanien fulgte man strategien slavisk fra den indledende 4-1-sejr over Rusland ved EM 2008 til premieren mod Holland ved VM i Brasilien for to år siden. I den mellemliggende periode tog Spanien del i 19 slutrundekampe og vandt de 17. Man vandt et EM, et VM og endnu et EM.

Spanien brugte snesevis af spillere undervejs, ligesom EM 2008-vinderen Luis Aragonés hurtigt blev afløst af Vicente del Bosque på posten som landstræner. Men stilen var den samme. Man ville have bolden, og man ville have den længe af gangen. Både angribe og forsvare med den. Angrebsopbygningerne var tålmodigt ventende indtil det pludselige temposkift, og hvis modstanderen dristede sig til at tage bolden, stjal man den igen inden for få sekunder.

Continue reading "Jorden kalder Spanien"

Nuancer af farven blå

NICE - Forud for aftenens kamp mellem England og Island ude på Allianz Riviera ligner selve byen næsten sig selv. Den pittoreske kyststad ved Middelhavet er ikke som de andre værtsbyer oversvømmet af fodbold. En del af Masséna-pladsen i byens hjerte er godt nok omdannet til den obligate fanzone, EM's officielle fest, med udgang til Promenade des Anglais. Men det velsikrede tilhængerreservat glaner halvtomt. Der er så meget andet at lave i en af Frankrigs smukkest beliggende byer.

Continue reading "Nuancer af farven blå"

Hazards smil

Tyskland-Slovakiet 3-0, Stade Pierre-Mauroy, 26. juni
Ungarn-Belgien 0-4, Stadium Municipal, 26. juni

Efter Belgiens klare sejr i 1/8-finalen over Ungarn havde kampens store spiller, Hazard, svært ved at skjule sin tilfredshed i den såkaldte mixed zone. Den unge mand med det enorme talent var ikke selvtilfreds, han var ikke hoverende. Han var bare glad. Som et barn. Han forsøgte at forklare sagligt, hvordan det var gået til, at han og de andre belgiere nu var i EM-kvartfinalen efter at have pulveriseret de ungarere, der havde set så sammenhængende ud i to ud af tre kampe i gruppespillet. Han forsøgte at svare, som det sig hør og bør, men han kunne ikke. Han flækkede i et stort smil, hver gang han forsøgte at være voksen.

Continue reading "Hazards smil"