Kreativ ordbøjning

Weekendavisen 15. januar 2016

Scene. »Gid jeg boede i et smældende digt.« Teatret ved Sorte Hest er for en stund flyttet ind i Naja Marie Aidts korte, effektfulde sætninger.

Sarah Boberg og Anette Støvelbæk sidder på hver sin side af et bredt bord. På bordet er to computere, en spolebåndoptager, en mikrofon, en frugtskål og et læs spredte bøger af Naja Marie Aidt (f. 1963). De to skuespillerinder er ikke sig selv, men heller ingen andre. I halvanden time er de krøbet ind i Aidts ord, som de tilsætter betoninger, pauser og de blikke, de sender hinanden og publikum i den lille, mørke sal på Teatret ved Sorte Hest. Alting er noget, der er iscenesat af teaterchef Maria W. Vinterberg, er et radikalt forsøg på at flytte ind i et forfatterskab. Benspændet er dette: De to medvirkende må udelukkende gøre brug af Aidts tekster. De må læse dem op, de må fremsige dem, de må flette og vride dem og sætte dem sammen på nye måder. Men de må ikke bruge deres egne ord. De er kroppe og stemmer, der har taget bolig i sætninger. »Gid jeg boede i et smældende digt,« står der indledningsvis på storskærmen bagerst på scenen.

Continue reading "Kreativ ordbøjning"

Pixeleret ubehag

Weekendavisen 15. januar 2016

Scene. På Svalegangen leger Von Baden med magtforholdet mellem overvågeren og den overvågede i den underholdende, men også rigeligt spinkle Big Brother-thriller Transit.

Hvem har ret til at overvåge hvem? Spørgsmålet er en moderne klassiker og er naturligvis ikke mindre aktuelt midt i en terrortid. For at forhindre katastrofen må staten tilsidesætte almindelig moral. For at garantere sine borgeres sikkerhed, må de folkevalgte magthavere krænke selv samme lovlydige borgeres retssikkerhed. Dette tilsyneladende uløselige dilemma er emnet for det fremragende gruppeteater Von Badens overvågningsthriller Transit på Teatret Svalegangen.

I lufthavnen tilbageholdes Anders Kirk (Henrik Vestergaard) af en emsig sikkerhedsvagt (Anders Brink Madsen). Han får tjekket sin taske. »Hvad er formålet med rejsen?« Han kan ikke få at vide, hvad han har gjort galt. »Hedder din kæreste Beate?« Han fratages sin diktafon. Og snart må han lide den ydmygelse at lade sig afklæde og undersøge i alle tænkelige kropsåbninger. »Har du frekventeret hjemmesider med kriminelt indhold?« Det uhyggelige er, at vi genkender den venlige, bestemte spørgeteknik, og at skredet fra rutinetjek over forhør til menneskelig fornedrelse foregår umærkeligt.

Continue reading "Pixeleret ubehag"

Englands største rodebutik

Morgenavisen Jyllands-Posten 23. januar 2016

Trods en vaklende start er forventningerne til Liverpool-manager Jürgen Klopp store. Men tyskerens største udfordring kan vise sig at være klubbens organisation og omstændelige indkøbsstrategi.

Det var ikke den store overraskelse, at den nye manager i Liverpool blev modtaget som en vaskeægte frelser tilbage i oktober. Nu ville alting blive anderledes! Nu ville fremskridtet komme! Nu ville vi få et sjovere og stærkere mandskab at se! Vi har hørt det hele før. Ikke desto mindre måtte selv de mest hånende kritikere anerkende, at den store engelske fodboldklub havde gjort et scoop.

Med ansættelsen af Jürgen Klopp havde Liverpool ikke alene sikret sig et af Europas fem varmeste trænernavne, man havde hyret en vellidt og sympatisk fyr med lige dele seriøsitet, smil og nerve.

Den 48-årige tysker, der er troende protestant og far til to, skabte sit navn i Mainz (2001-08) og blev en stjerne i Borussia Dortmund (2008-15). Den sidste sæson var en fuser, men de foregående var en kolossal succes. Han gjorde Ruhr-klubben til mester i 2011, vandt The Double i 2012 og nåede Champions League-finalen i 2013. Og han gjorde det med stil, sin egen stil.

Continue reading "Englands største rodebutik"

Dybtfølt masochisme

Weekendavisen 15. januar 2016

Grænseløs. Hver eneste dag året rundt følger sofatilhængere verden over deres yndlingsklub. Ny, dansk antologi fortæller både humoristisk og anstrengt om fodboldens miskrediterede distancekærlighed.

Jakob Genz og Jonas Havelund (red.): Fodbold uden grænser. Om transnationale passioner. 90 (tætskrevne!) sider. Vejl. pris: 120 kr. Syddansk Universitetsforlag.

Der findes en hoven holdning i fodboldkredse. Nemlig at de lokale fans er mere ægte end de tilhængere, der støtter en klub i et andet land end deres eget. Den romantiske myte overser det besværlige i at være distancefan. Man må tage til takke med sofaen og oplever måske aldrig at se sine helte i aktion i den virkelige verden. Til gengæld får man lov at punge ud. De ti største fodboldklubber i verden henter således godt en tredjedel af deres omsætning fra betalings-tv, knap halvdelen fra sponsorer og merchandise og bare en femtedel fra den ugentlige stadionentré. Det er i højere grad sofatilhængerne end de højlydte stadiongængere, der udgør de store, globale fodboldforretningers økonomiske eksistensgrundlag. En dansk Liverpool-fan er med andre ord ikke mindre værd i kroner og ører end en lokal Liverpool-fan.

Continue reading "Dybtfølt masochisme"

Fra krig til fodboldværter

Weekendavisen 15. januar 2016

Succes. For 20 år siden var Rwanda et ødelagt land uden en fremtid. Men i dag har den lille, afrikanske stat lagt borgerkrigen bag sig og slås nu kun på fodboldbanen.

Denne weekend er noget helt særligt i Rwanda. Lørdag begynder nemlig den fjerde udgave af African Nations Championship (Chan 2016). De afrikanske landshold, der deltager i turneringen, består kun af spillere fra de hjemlige turneringer. Det vil sige, at for eksempel en nigeriansk spiller kun må stille op for Nigeria, hvis han til dagligt spiller for en nigeriansk klub.

Mesterskaberne er dermed en slags lillebror til Africa Cup of Nations, der spilles i Gabon om nøjagtig et år. Til den tid vil alle de store stjerner fra europæisk fodbold – som Manchester Citys Yaya Touré, Swanseas André Ayew og Borussia Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang – vende tilbage til Afrika for at dyste om guldet. Men hvad Chan 2016 ikke har i stjerner og glimmer, har turneringen i betydning for værterne.

Continue reading "Fra krig til fodboldværter"