Usnobbede Ungarn

Morgenavisen Jyllands-Posten 21. november 2015

Trods intern ballade, en stribe trænerudskiftninger og fortidens store skygge har Ungarn kvalificeret sig til næste sommers EM i Frankrig. Spillestilen er pragmatisk og direkte.

I oktober 2013 fik Ungarn en øretæve af de større i Amsterdam. I udekampen mod Holland led man et ydmygende 1-8-nederlag. Alle håb om en VM-plads blev dermed effektivt begravet, mens landstræner Sándor Egervári naturligvis fik sparket. Kampen markerede et lavpunkt. Den engang så stolte fodboldnation var helt til grin, men problemerne var langtfra ovre.

Egerváris assistent, den tidligere Honvéd-spiller József Csábi, fik én landskamp ved roret, før Attila Pintér indtog posten. Den omstridte Pintér var hverken spillernes eller folkets valg. Hans bryske og åbenmundede stil var upopulær, og efter EM-kvalnederlaget til Nordirland på det nyopførte Groupama Arena – hans bare femte landskamp – røg også han på porten.

Continue reading "Usnobbede Ungarn"

Kulturel skizofreni

Weekendavisen 13. november 2015

Scene. »Det er jo hans kultur.« Jeg hører stemmer er båret af multikunstneren Zaki Youssefs overskudshumoristiske dobbeltblik på verden af i dag.

I et lille rum for enden af en lang gang i en mørk slagteribygning i Kødbyen stamper Zaki Youssef sin vrede ned i en mikrofon. Og sin glæde. Og sin undren. Men måske allermest sin tvivl. Han rapper, beatboxer, synger, spiller, taler, græder, råber og hvisker. Alt sammen i forsøget på at beherske sin egen fortælling for derigennem måske at forstå en flig af tidens store historie. Eller er det omvendt? Jeg hører stemmer er et samarbejde mellem Christian Lollikes Sort/Hvid og Det Kongelige Teater, men først og fremmest en begavet multikunstners personlige dobbeltblik på verden af i dag. Youssef assisteres af dj'en Turkman Souljah med det borgerlige navn Lawand Shakur Othman. På gulvet ligger orientalske tæpper, og på bagvæggen hænger tre store paillet-udråbstegn i en parentes.

Continue reading "Kulturel skizofreni"

Nye øjne at se med

Weekendavisen 6. november 2015

Portræt. »Man vil jo gerne sætte sig spor.« Billedmageren og performancepioneren Kirsten Dehlholm om at blive udfordret af ungdommen, om at finde syv dværge, om teatralske operasangere og om sit genresprængende teater, Hotel Pro Forma, der pludselig er blevet 30 år.

Jeg er dårligt nok kommet op af den smukke trappe, før jeg bliver råbt an. »Kom! Du skal lige sætte dig, vi skal se, hvor meget vi fylder her på bænken.« Kirsten Dehlholm har indtaget Kunstforeningen GL STRAND i det indre København, og jeg kan godt lægge frakken, for arbejdet kalder. To mænd står på en trappestige. De balancerer med en projektor, der kaster lys over på væggen bag os. Vi retter os op, læner os lidt til den ene side, så til den anden. Det virker. Projektionen kan fint dække hele væggen uden at blive forhindret af vores skygger. »Det skal nok blive godt, det her,« smiler Dehlholm, før hun skrår over et gulv fuld af kabler, lamper, plader og små kasser med skruer og søm. Overalt er unge mænd og kvinder i gang med at flytte, stable, ophænge, samle og finjustere Dagens kage er en træstamme, Hotel Pro Formas jubilæumsudstilling, der har været undervejs i tre år, og som åbner i denne weekend i anledning af teatrets 30-årige virke.

Continue reading "Nye øjne at se med"

Førstehjælp til landsholdene

Morgenavisen Jyllands-Posten 15. november 2015

Sport. Tidens superklubber stjæler opmærksomheden fra landsholdsfodbolden, som ikke er, hvad den har været. Overalt opstår nye tiltag, der skal gøre de nødstedte nationskampe mere sexede.

I disse dage er de fleste danske medier gået i svensk selvsving. Det handler om en plads ved næste sommers fodbold-EM i Frankrig, og det handler selvfølgelig om meget mere end sport. Op til lørdagens landskamp i Stockholm og frem mod tirsdagens returkamp i Parken har sportens avissider og tv-udsendelser været fyldt til randen med historier om superstjernen Zlatan Ibrahimovic, landstræner Erik Hamrén, der stod i spidsen for danske AaB fra 2003 til 2008, og alle de andre i rød/hvidt og blå/gult.

Fodboldbanen er blevet en metaforisk slagmark. Vi taler og skriver pludselig alle sammen om Kalmarkrigen, Den Nordiske Syvårskrig, Første og Anden Karl Gustav-krig. Og så vil vi gerne bede om at få Skåne, Halland og Blekinge tilbage. Ingen vinkel er tilsyneladende for smal, ingen sammenligning for søgt.

Continue reading "Førstehjælp til landsholdene"

Olsens håndfuld

Morgenavisen Jyllands-Posten 15. november 2015 (revideret udgave)

Aftenens playoffkamp mod Sverige om en plads ved næste sommers EM-slutrunde kan blive landstræner Morten Olsens sidste. JP Weekend har været i annalerne og fundet fem datoer, vi bør huske fra de seneste 15 års rød/hvide landsholdsfodbold.

Begyndelsen – Thorshavn 16. august 2000
Tórsvøllur er med en kapacitet på 6.500 tilskuere ikke den mest prominente arena i Europa. Men det lille stadion i Thorshavn har en vigtig plads i Olsen-æraen. For det er her det hele begynder. Danmark vinder 2-0 uden at imponere. Peter Schmeichel står i landsholdsmålet for 125. gang, og fremme i front er det op til Ebbe Sand og den unge PSV-kant Dennis Rommedahl at sørge for gennembruddene og afslutningerne. Taktisk har Olsen gjort op med Bo Johanssons 4-4-2 og er inspireret af Ajax' pasningsbaserede 4-3-3-fodbold. Tórsvøllur ligger svøbt i en kold tåge, og Allan Simonsens færinger sidder tæt på gæsterne. Ti minutter efter pausen header Sand dog Danmark i front, og få minutter senere fordobler Brian Steen Nielsen føringen direkte på frispark. Sejren er bleg, men bliver startskuddet til en fornem dansk kamprække: Olsen taber ingen af sine første ti landskampe.

Afklapsningen – Niigata 15. juni 2002
Olsen kan gå på vandet. Han introducerer flere nye ansigter og insisterer på at ville dominere selv stærkere modstandere. Der går næsten to år, før han taber sin første betydende landskamp. Men da det går galt, går det helt galt. Under VM i Korea/Japan i 2002 vinder danskerne den indledende gruppe, og i 1/8-finalen i japanske Niigata venter Sven-Göran Erikssons englændere, der indtil da ikke har imponeret. Det gør de til gengæld mod Olsen og kompagni, der modtager en 0-3-lussing. Allerede efter fem minutters spil fejlvurderer Thomas Sørensen et hjørnespark fra David Beckham og ender med at fumle Rio Ferdinands hovedstød ind over stregen. Midtvejs i første halvleg netter Michael Owen, mens Emile Heskey scorer nummer tre kort før pausen. I tæt monsunregn må Olsens landshold erkende, at der stadig er langt til verdenseliten.

Balladen – Lissabon 10. september 2008
Kvalifikationen til EM 2008 i Schweiz/Østrig er ikke bare mislykket, den er en sand skandale. I kampen mod Spanien i Madrid i marts 2007 bliver Olsen bortvist for at overtræde det afmærkede felt foran udskiftningsbænken, og i hjemmekampen mod Sverige små tre måneder senere overfalder en tilskuer dommeren og forærer Sverige en skrivebordssejr på 3-0. Kaosset fortsætter ind i VM-kvalifikationen året efter. Danskerne besejrer godt nok Portugal med 3-2 i Lissabon på mål af Nicklas Bendtner, Christian Poulsen og Daniel Jensen, men det er den efterfølgende reaktion, der står tilbage. Landstræneren og spillerne vælger nemlig ganske overraskende at boykotte pressen oven på måneders kritisk dækning. For Olsens kritikere – og dem er der efterhånden en del af– bliver de stumme fodboldmillionærer symbolet på et landshold ude af trit med virkeligheden.

Toppen – Parken 11. oktober 2011
Der er bare noget med Morten Olsen og Portugal. Over halvandet årti har han mødt portugiserne syv gange i enten kvalifikations- eller slutrundesammenhæng. Kampen i Parken i efteråret 2011 markerer et højdepunkt ikke blot blandt de to landes indbyrdes møder, men i alle landstrænerens 15 år. Danskerne leverer en blændende præstation og bringer sig foran på mål af Michael Krohn-Dehli før pausen, før Nicklas Bendtner øger til 2-0 i anden halvleg. Hjemmeholdet er i kontrol og fremstår hurtigere end gæsterne i tanke og handling. Portugiserne er mildest talt groggy, og end ikke verdensstjernen Cristiano Ronaldos frisparksmål i tillægstiden kan ødelægge indtrykket af en helstøbt dansk indsats, der udløser en fortjent billet til europamesterskabet i Polen/Ukraine. Med syv sejre og bare to nederlag i ti kampe er 2011 Olsens bedste år som landstræner.

Traumet – Parken 11. juni 2013
Der findes fiaskoer, og så findes der fiaskoer. 0-4-ydmygelsen til Armenien hjemme i Parken er en af de væsentligste årsager til, at VM 2014 bliver uden dansk medvirken. Men resultatet er andet end et nederlag, det er et nationalt traume. Medierne er fulde af drøje dommedagshug til både Olsen og hans spillere. Det gode spørgsmål lyder: Har et dansk landshold nogensinde tidligere leveret en så blodfattig og uinspireret indsats? Selv er landstræneren ikke i tvivl. »Det er den værste aften i mit fodboldliv. Det er mit ansvar. Uforståeligt, at vi ikke kan præstere bedre, men igen, det er 100 procent mit ansvar. Vi har ikke noget at gøre ved et VM.« Med nederlaget har Danmark spillet fire VM-kvalifikationskampe i træk på hjemmebane uden at vinde. Det er en ny negativ rekord, og flere kommentatorer kræver Olsens afgang.

Fakta

Olsens tal

166 landskampe som landstræner:

80 vundne, 42 uafgjorte og 44 nederlag

258 mål scoret, 178 mål imod

----

Danske landstræneres pointgennemsnit per kamp (tre pt. for en sejr):

Richard Møller Nielsen (1987-88 + 1990-96) – 1,89

Morten Olsen (2000-15) – 1,70

Arne Sørensen (1956-61) – 1,65

Sepp Piontek (1979-90) – 1,57

Bo Johansson (1996-2000) – 1,50

Kurt Nielsen (1976-79) – 1,45

Poul Petersen (1962-66) – 1,26

Rudi Strittich (1970-75) – 1,16

ahb