Rundt om det kinesiske bord

Pingpong: I Kina er bordtennis ikke bare bordtennis. I mere end et halvt århundrede har det hurtige batspil rimet på storpolitik og social sammenhængskraft. Men forud for endnu et VM er nationalsporten måske ved at blive overhalet af virkeligheden.

I dag begynder det 54. verdensmesterskab i bordtennis. Den prestigefulde turnering finder meget passende sted i millionbyen Suzhou i det østlige Kina. Det ville således være en underdrivelse at tale om kinesisk dominans i den hurtige sport ved de blå borde. Siden 1959 har kineserne vundet guldmedaljer ved alle VM'er med undtagelse af tre (1967, 1969, 1975), og ikke mindst i de senere år har dominansen været kolossal.

Af de 50 VM-medaljer, der er uddelt i mændenes og kvindernes single- og doublerækker samt mixed double siden 1995, har Kina snuppet de 46. Og ved De Olympiske Lege har mønsteret været det samme. Kina har vundet 24 af 28 guldmedaljer siden de første bordtenniskonkurrencer ved OL i 1988. Men herredømmet er ikke faldet ned fra himlen.

Continue reading "Rundt om det kinesiske bord"

Mourinho classic

Morgenavisen Jyllands-Posten 25. april 2015

Chelsea cruiser sikkert mod det engelske mesterskab, men hvor er efterårets storspil blevet af? Især mod de andre tophold har José Mourinhos mandskab trukket håndbremsen – søndag gælder det Arsenal.

Han holder, hvad han lovede. Det må man give ham. Da José Mourinho genindtrådte som Chelsea-manager i juni 2013 gjorde han det klart for enhver, der ville høre på ham: Første sæson ville måske ikke blive det store sus, men til gengæld var han sikker på, at han og Chelsea nok skulle vinde titler i den anden sæson.

Her godt 22 måneder senere har Premier Leagues førerhold et forspring på ti point ned til de nærmeste konkurrenter fra Arsenal, som man møder i søndagens topopgør på Emirates Stadium. I marts vandt Chelsea Capital One Cup efter finalesejr over naboerne fra Tottenham. Klubben har blot tabt to ligakampe i sæsonen og har samlet 2,38 point per opgør i Premier League.

Sidst London-klubben vandt mesterskabet var i 2010 under Carlo Ancelotti. Dengang skrabede man 2,26 point/ligakamp sammen. I de to store mesterskabssæsoner (2005, 2006) i Mourinhos første Chelsea-periode samlede man henholdsvis 2,39 og 2,5 point. Han har altså gjort det igen. Skabt en vindermaskine, der godt nok snublede i Champions League-kvartfinalen mod Paris Saint-Germain, men som har været usårlige på engelsk jord.

Continue reading "Mourinho classic"

Ubegrænset magt

Morgenavisen Jyllands-Posten 21. april 2015

I sidste uge forlod den mangeårige klublæge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt FC Bayern München. Josep Guardiola vandt dermed en lang og sej styrkeprøve, og før aftenens returkamp mod FC Porto synes spanierens magt nærmest ubegrænset.

Med FC Bayern Münchens 1-3-nederlag i Porto i sidste uge sluttede en æra. Efter 38 år i den sydtyske storklub tog holdlægen Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt sin hvide kittel og gik. Årsagen var cheftræner Josep Guardiolas ærgrelse efter kampen i Portugal. »Vi har flere spillere, der har været ude med skader i lang tid. Deres ben kunne ikke være med,« sagde spanieren.

Udtalelsen faldt Müller-Wohlfahrt – blandt spilleren bare Mulle – for brystet, og han udsendte straks en chokerende pressemeddelelse. »Af uforklarlige årsager fik lægestaben skylden for nederlaget. Tillidsforholdet er permanent ødelagt,« sagde den 72-årige læge, der forlader FC Bayern sammen med tre assistenter, heriblandt sønnen Kilian.

Continue reading "Ubegrænset magt"

Fatal fortid

Teatret Svalegangen. Manden der ville huske. Iscenesættelse: Morten Lundgaard. Tekst: Henrik Vestergaard. Scenografi: Johanne Eggert. Lysdesign: Steffen Ilfeldt. Lyddesign: Anton Bast. Til 24. april.

En mand slår sin ekskæreste ihjel og skyder sig i hovedet. Han overlever, men kan intet huske. I Von Badens Manden der ville huske på Teatret Svalegangen er Bent (Frederik Meldal Nørgaard) drukkenbolten, der evalueres af fængselspsykologen (Vibeke Hastrup), mens journalisten (Laura Bach) involverer sig stadigt mere i den letale historie. Forestillingen krydsklipper mellem psykologens forsøg på at hjælpe Bents hukommelse på vej og den fatale fortid, der ledte til Marias (også Bach) død. Scenografien er enkel og smidig, men det er det blændende lysdesign, som er tragikomediens puls. Manden der ville huske er iscenesat med den legende og rørende surrealisme, der gør Von Baden til et landets mest interessante gruppeteatre. Marias julepynt består af plasticfisk (hendes nye mand er fisker). Journalistens mikrofon er et dukkehoved (Maria er steril). Nørgaard er trippende intens, men eftertænksom, når han genfortæller sin historie bevæbnet med en pistol. Han vil kende fortiden, og selv om det dårligt kan ende godt, når han måske en slags destination i sit forsøg på selverkendelse.

ahb

Akavet firkantsdrama

Teater Grob. En engel gennem stuen. Instruktion: Moqi Simon Trolin. Idé: Petrine Agger og Stine Schröder Jensen. Tekst: holdet. Scenografi og lysdesign: Kisser Rosenquist. Lyddesign: Janus Jensen. Til 25. april.

Familien er samfundets mest effektive spændetrøje. Det er her, vi holdes fast fra vugge til grav. Han er sådan, hun er sådan. Det flove rollespil er emnet for Teater Grobs gæstespil En engel gennem stuen. Den aldrende kostumelagerforvalter (Finn Nielsen) har to døtre. Den ældste (Petrine Agger) er netop blevet løsladt fra fængslet, den yngste (Stine Schröder Jensen) er depressiv, mor til to og sammen med træmanden Carsten (Morten Burian). Den smertelige komedie udgøres af en halv snes nedslag. Den scenografiske ramme er et patchwork af flerfarvet silkepapir, der efterlader os med fornemmelsen af en pyntelig skrøbelighed. Nogle scener står skarpere end andre. Det er især herligt akavet, når kvartetten forsøger at klemme hofterne ind på samme kirkebænk og mumler sig igennem Jakob Knudsens Se, nu stiger solen af havets skød, og det er heldigvis tåkrummende, når Schröder Jensen og halvnøgne Burian forspiller kejtet i sofaen. »Vil du gifte dig med mig?« spørger han. »Jeg tror jeg går i seng ...« svarer hun. De forsøger, selv om de har givet op. Det er sjovt, fordi det er sandt.

ahb