Åbne mesterskaber

Weekendavisen 13. januar 2017

Fodbold. De store europæiske klubber må give slip på deres profiler, mens en diktator i knibe sætter sin lid til tidens farligste angriber. I weekenden begynder Africa Cup of Nations i Gabon.

I den internationale fodboldverden har forholdet mellem Afrika og Europa længe ligget fast. Vi europæere har de etablerede klubber, pengene og den sportslige anerkendelse, som de mest ærgerrige afrikanske spillere ønsker at få del i. Magtudøvelsen er ofte indirekte, men altid ublu. En lang række europæiske fodboldklubber har tætte samarbejdsaftaler med de største talentakademier i storbyer som Lagos, Abidjan, Dakar, Accra, Yaoundé og Douala. Begærlige agenter flokkes i god tid om de dygtigste afrikanske teenagere i håbet om at få en bid af kagen, hvis talentet rækker til en kontrakt i det forjættede land. Det internationale fodboldforbund FIFA har indført et forbud mod handel med mindreårige, men den ene parts drøm om et liv i økonomisk uafhængighed spejles fortsat i den anden parts imperialistiske jargon: De afrikanske spillere omtales som uslebne diamanter og Vestafrika som en sand guldgrube. Men tre uger hvert andet år må herrefolket finde sig i rollen som tjener.

Continue reading "Åbne mesterskaber"

Man gjorde en genre fortræd

Weekendavisen 6. januar 2017

Kommentar. Mens vi voksne (og børnehaverne!) kan opleve ambitiøs scenekunst, bliver de store børn ofte spist af med genopsætninger og middelmådighed.

DR's julekalender Den Anden Verden var tæt på at drukne i debatten om nisser eller ikke nisser. Men et mere interessant – og højtidsuafhængigt – tema i serien var det store barns transformation til en lille voksen. Sara står på scenen på moderens amatørteater, men har det med at forsvinde ind i brødrene Grimms eventyrverden. Hendes tvillingesøster Anna har sceneskræk og ser det som sin opgave at kalde søsteren tilbage til virkeligheden.

Netop mellem på den ene side barneeventyrets gyldne filter, dværgene og dragkostumerne og på den anden side den bevidste voksenverden med angsten for at glemme sin replik findes vel puberteten. Der er desuden noget næsten ironisk over at lade netop denne aldersgruppe være hovedpersonerne i en julekalender om en ambitiøs ungdomsteaterforestilling. Sidstnævnte er nemlig en truet kunstart på dansk jord.

Continue reading "Man gjorde en genre fortræd"

Graham Taylor (1944-2017)

Graham Taylor vil blive husket som den engelske landstræner, der ikke formåede at løfte arven efter Bobby Robson, og som grundlagde det stolte landsholds nu rodfæstede mindreværd. Fra ansættelsen i juli 1990 og hele vejen til hans opsigelse i november 1993 var Taylor den britiske presses yndlingsoffer. Fra begyndelsen stejlede kritikerne ved udsigten til en engelsk landstræner uden pokaler i bagkataloget. Folket ville hellere have Terry Venables eller Brian Clough, og bedre blev stemningen bestemt ikke efter det kuldsejlede EM i 1992.

Tabloidavisen The Sun hetzede lystigt Taylor (som man konsekvent omtalte som Løget), og efter 0-2-nederlaget til Norge i Oslo i juni 1993 var også det engelske fodboldforbund FA's tålmodighed ved at være opbrugt.

»Vi gjorde det elendigt. Jeg tager imod alt, hvad I kommer med. Der er ingen undskyldning for vores præstation,« indrømmede Taylor. Den engelske offentlighed var enig. Kort efter tabte englænderne 0-2 i Boston til de kommende VM-værter, men det var nederlaget til Holland i Rotterdam i den næstsidste kvalkamp i oktober, som blev udslagsgivende for Englands og Taylors videre færd.

Continue reading "Graham Taylor (1944-2017)"

Ivan Olsens hævn

Weekendavisen 30. december 2016

Teater. »Jeg ville ønske, at jeg var den bedste til alting!« Odense Teaters Gummi T handler om at ville være en anden, end den man er.

Odense Teater. Gummi T. Iscenesættelse: Rasmus Ask. Scenografi, kostumer, grafik og animationer: Gunnar Wille. Lys: Simon Holmgreen. Lyd: Kim Malmose. Til 26. februar.

Ole Lund Kirkegaards berømte børnebog Gummi-Tarzan (1975) blev først til en spillefilm af samme navn (1981) og dernæst til 3D-animationsfilmen Gummi T (2012). Og nu kan historien om den splejsede dreng, der pludselig får superkræfter, også opleves på Odense Teater.

Ved første øjekast er Ivan Olsen (Kristoffer Helmuth) som de fleste børn. Han har en god veninde, Lotte, der også er hans klassekammerat. Han har et hemmeligt sted, som kun han kender. Indimellem bliver han drillet af de andre børn. Især slagterens datter, Kim, synes, det er sjovt at gøre grin med Ivan. Hun har et par lede medhjælpere, der ofte giver ham buksevand på skolens toilet.

Continue reading "Ivan Olsens hævn"

Augustins lære

Weekendavisen 23. december 2016

Kommentar. Selvbiografien står og falder med den falske forsikring om, at den portrætterede er Gud i sit eget liv og derudover en stand up guy.

Jeg kan stadig huske min undervisers ansigtsudtryk, da jeg foreslog Augustin som omdrejningspunkt for min bacheloropgave. Det var i de glade dage på Institut for Filosofi og Idéhistorie, og det er næppe forkert at hævde, at kristne kirkefædre ikke var i højeste kurs. Alligevel var jeg fast besluttet på at undersøge den overgangsposition, som Augustin indtager mellem antikken og den kristne middelalder med afsæt i Bekendelser (397-401).

»Der er jo tale om verdenshistoriens første selvbiografi, interessant ...« sagde min vejleder med slet skjult ironisk distance. På Idéhistorie var selvbiografigenren ikke noget, vi beskæftigede os med. Den blev betragtet som underlødig, letbenet og selvcentreret, og var der noget, vi ikke ønskede at være oppe i den ideologikritiske udkigspost, så var det netop underlødige, letbenede og selvcentrerede.

Continue reading "Augustins lære"